Italienerne ser ofte Umbria som en region, der er noget for sig: Den har ingen kystlinie og den deler ikke grænse med andre lande. Umbria ligger midt i Italien, kun omgivet af Italien, il Centro dell’Italia. Lyder det hårdt? Umbrerne synes ikke at lide under det, selv om man undertiden godt kan kaste lidt misundelige øjne på naboen mod nordvest, Toscana, hvor alt er meget dyrere. Nå nej, så er det vist alligevel meget rart at være i det væsentlig billigere Umbria, som tilmed er (næsten) lige så smukt.

Men der kan ikke herske tvivl om, at på vinområdet er de toscanske vine løbet med både den italienske og den internationale opmærksomhed. Og hvem ved: Måske er det netop de manglende kontakter udadtil, der i en lang periode har givet umbrisk vin et skær af ukendthed. Den hvide Orvieto har dog været kendt og værdsat i gammel tid, men det har i mange år været romerne, der har drukket det meste Orvieto, også fordi Orvieto, som DOC, er delt mellem Umbrien og Lazio. Et første skridt ud af de ukendtes rækker skete med producenten Lungarotti, der i en 30-årig periode i slutningen 1900-tallet, var den eneste umbriske producent, der blev talt om. Og måske blev der talt så meget om Lungarotti – brandet var så stærkt – at mange vinelskere overså, at Lungarotti-vinene kom fra Umbrien, og at deres DOC hed Torgiano, de fleste vine lavet med en stor del Sangiovese. Cantina Lungarotti er stadig, med rette, kendt og respekteret, men det er ikke længere Torgiano, der lægger jord til Umbrias mest omtalte vine.

Det er Montefalco, der ligger sydøst for Torgiano (og regionshovedstaden Perugia). Her er der endelig kommet fokus på en af de helt lokale druer, Sagrantino. Nogle formoder, at navnet på denne druesort skyldes det faktum, at druerne blev tørret (appassimento som i Venetos Amarone og Recioto), og at vinen med det sødlige præg især blev brugt til altervin. Vinen har nu fundet andre distributionskanaler under DOCG’en Montefalco Sagrantino. Den sødlige Passito-udgave findes stadig, men inden for de sidste 30-40 år er der udviklet en tør Montefalco Sagrantino (ikke at forveksle med DOC Montefalco, der er en Sangiovese-domineret vin).

Her kommer druens tanniner til deres ret, og man indser, at Sagrantino som druesort kan placeres i samme gruppe som Norditaliens Nebbiolo og Syditaliens Aglianico, men med Sagrantino er vi i – il Centro dell’Italia.