På mange punkter er Trentino-Alto Adige historisk og kulturelt nok den mest komplicerede region i Italien.

Den strækker sig fra bjergmassivet, der takket være Brennerpasset bringer Østrig og Italien tættere på hinanden, og går sydpå til landskabet åbner sig syd for Trento, hvor man har en flot udsigt over den nordlige Garda-sø. Når man fra Nordeuropa kommer ud af Brennerpasset, er det dog ikke umiddelbart indlysende, at man er kommet til Italien, for mange af vejskiltene er ikke bare på italiensk, men også på tysk. Eller østrigsk skal vi snarere sige, for Alto Adige er en relativt ny del af Italien, indlemmet 1919 efter fredsaftalen efter Første Verdenskrig.

På østrigsk omtales området som Südtirol, og det ses oftest på vinetiketterne. På italiensk er navnet blevet til Alto Adige, altså det øvre løb af Adige – den næstlængste flod i Italien. Dette er ikke bare et historisk kuriosum, for den østrigske kultur er stadig meget tydeligt til stede i Alto Adige, men det forsvinder i det store og hele, når man kommer ned i regionens sydlige halvdel – Trentino, som har haft en længere historisk og kulturel kontakt med Italien.

Kendetegnende for begge dele af regionen er dog den relativt store betydning vindyrkning og –fremstilling udgør, hvor frugtavl (især æbler) er vinavlens nærmeste rival.

Druevalget er meget varieret med en række helt lokale sorter og en hel del sorter, som vi under normale omstændigheder ville omtale som internationale sorter. Når det ikke sker her, skyldes det, at grønne sorter som Chardonnay og Sauvignon Blanc og blå sorter som Merlot og Pinot Noir er blevet plantet for mange år siden, dengang dette hjørne af Italien stadigvæk var under østrigsk herredømme.

Vinene nyder godt af de solrige forhold, der normalt hersker i vinplanternes vækstsæson, og der kommer ofte ganske meget kød på kroppen i vinene, især i form af alkohol, som dog næsten altid er parret med en god syre, der giver vinene en fin balance.

Meget af drueavlen foretages af mindre landbrug, og selve vinfremstillingen ligger i hænderne på kooperativer. I Trentino-Alto Adige finder man nogle af de bedste kooperativer i Italien, og de står faktisk for omkring 80% af vinproduktionen i regionen, ligesom især Trentino er kendt for sine kompetente destillatører.

Langt det meste af produktionen, mere end 85%, sælges som DOC-vine, og dermed er Trentino-Alto Adige førende på dette punkt i Italien. Det er de to provins-DOC’er, Alto Adige DOC og Trentino DOC, der er klart dominerende, ofte med anførsel af et druenavn, men i begge provinser findes en lille række selvstændige DOC’er.

I begge provinser er det de grønne ’internationale’ sorter, der dominerer, og sjovt nok ligger den lokale Traminer Aromatico (=Gewurztraminer) fra Tramin i Alto Adige ikke særligt højt på hitlisten.

De lokale blå sorter klarer sig lidt bedre, således Schiava og Lagrein, der stammer fra Alto Adige-delen, mens Trentinos ’originale’ sorter er Marzemino og Teroldego, hvoraf især sidstnævnte synes at have et spændende potentiale.