På Sicilien ynder man at omtale den smukke ø som et ’kontinent’, og der er noget om snakken, i hvert fald hvis man i ordet lægger, at et kontinent er en mangfoldighed af kulturelle påvirkninger.

Grækere, romere, araber, jøder, normanner, spaniere har sat sit præg på øen, og Leonardo da Vincis drøm om at forbinde øen med en bro med den italienske halvø er forblevet en drøm.

Sicilien er karakteriseret ved store ejendomme ejet af adelen, som ikke har bekymret sig meget om at udvikle vinavlen, og det kommer bl.a. til udtryk ved, at en forsvindende lille del af Siciliens store vinproduktion tappes på flaske på Sicilien. Set ud fra denne synsvinkel har man næsten kunnet tale om Sicilien som et u-land.

Men der er positive ting i gang. Ikke bare er andelen af vin, der aftappes på Sicilien, steget, der er også sket et markant kvalitetsløft på forskellige niveauer.

For det første rent teknisk, hvor en række oversøiske ønologer har ryddet op i traditionelle sicilianske uvaner mht. vinifikation, og for det andet druemæssigt, hvor en række italienske ønologer har været på banen med gode råd mht. druesorter.

Alle disse gode råd er der blevet lyttet til og taget ved lære af, men de fleste producenter på Sicilien kæmper stadig med at finde en stil for den mest udbredte lokale blå druesort, Nero d’Avola.

Mere held har producenterne på vulkanen Etnas skråninger, hvor druesorten Nerello Mascalese, suppleret af Nerello Capuccio, på helt original vis nærmest dufter og smager, som om den kommer direkte fra jordens indre med en helt karakteristisk aromaprofil, der bedst kan karakteriseres som en blanding af jod og blod.

Siciliens stærkeste kort i disse år er dog hvidvinene, hvor druesorter som Inzolia/Ansonica, Catarratto og Grillo, alene eller i diverse blends, giver skønne vine, der passer fint sammen med øens hovedspise – fisk, blæksprutter og skaldyr.

Til de søde sager, hvor Sicilien nok er numero uno i Italien, drikker man med fornøjelse den lokale hedvin, Marsala, som findes i en række udgaver med forskellige sødmegrader.

Det virker dog, desværre, som om tiden er løbet fra denne klassiske vin, men man kan så glæde sig over, at druerne bliver brugt til at sætte Siciliens tørre hvidvine på vinkortet.