Der er mange, der har den opfattelse, at det bedste køkken i Italien er det piemontesiske. Måske – i hvert fald er det muligt i Piemonte at få såvel lækre antipasti, smagsrige primi, skønne secondi, enestående formaggi og opfindsomme dolci.

Samme rigdom og variation finder man inden for vinene, for selv om der ikke skal være tvivl om, at Nebbiolo er piemontes fornemste drue, skal der heller ikke herske tvivl om, at det piemontesiske vinkort indeholder meget mere end Barolo og Barbaresco. Det er dog disse to DOCG’er, der appellerer mest til vinelskere over hele verden. Egentlig er det mærkeligt, for med vinenes ofte stramme tannin og lukkede næser er de ikke umiddelbart charmerende, men når man har smagt en halv snes stykker og opdaget, at der inde bag det tilknappede ydre skjuler sig en stor forskellighed fra mark til mark, fra producent til producent, må man overgive sig. Troværdige vinsmagere sammenligner ofte vinene fra Barolo og Barbaresco med vinene fra Bourgogne, fordi såvel Nebbiolo som Pinot Noir er gode til at udtrykke vinstokkenes specifikke vækstbetingelser og producenternes hensigter.

I de seneste 20-30 år har Barbera-druen også skiftet rolle fra at være basis for vine til daglig konsum til at være en stjernedrue, og Dolcetto bestræber sig på at gøre det samme, mens en række andre blå sorter kæmper for at undgå glemsel.

Denne glemsel har de grønne druer Cortese og Arneis været ramt af, men i dag står DOCG Gavi som Piemontes mest trendy hvidvin, og Arneis-vinene forsøger at hænge på.

Ved siden af Nebbiolo står Moscato imidlertid som den klart dominerende grønne drue, som tilmed lader sig vinificere i mange forskellige typer. Den mest populære er den sødlige, boblende, lavalkoholiske og uhøjtidelige Asti, som kan drikkes ved en hvilken som helst lejlighed (den behøver ikke en gang være specielt festlig, men bliver det som regel) i selskab med andre mennesker.

Mere koncentration kræver Moscato’en til gengæld, når den bliver serveret i en senthøstet udgave, Vendemmia Tardiva. Her siger man ofte, at vinen er en ’meditationsvin’, som kræver personlig fordybelse og ikke overfladisk konversation. Vi siger derfor ikke mere end at denne enestående, søde vin fuldender Piemontes vinpalet.