Det var næppe vinmæssige overvejelser, der lå til grund for Molises udskillelse fra Abruzzo, hvilket gjorde Molise til Italiens 20. og nyeste region i 1963, og hvis det ikke var for producenten Di Majo Norante, var der sikkert stadig ikke mange vininteresserede, der anede, at Molise eksisterede.

Men det gør det altså, og med vine, der adskiller sig en del fra Abruzzos Montepulciano- og Trebbiano-vine. Det er imidlertid ikke fra det sydligere Puglia, at Molise har søgt inspiration til at supplere den stadigt dominerende Montepulciano, men fra Campania lige vest for Molise. Herfra har man taget Aglianico-druen til sig, og mixet af Montepulciano og Aglianico er spændende, især sådan som det kommer til udtryk i Molises mest kendte DOC, Biferno, der strækker sig over et stort, usammenhængende område nord og øst for regionshovedstaden Campobasso helt ud til havet, hvor den lille by Termoli byder på gode fiskerestauranter…

Nordvest og vest for Campobasso ligger Molises anden DOC, Pientro d’Isernia. Her supplerer man Montepulciano med Sangiovese, hvilket også giver god mening, som man især kan se det i Marche, men Molises udgaver af dette drueblend giver anderledes vine end dem man finder i Marche.

Måske var det ikke de vinøse overvejelser, der var de mest tungtvejende, da Molise blev oprettet som region, men vinenes selvstændige karakter kan godt retfærdiggøre, at Molise blev sig selv.