Lazio er nok et af de mest ukendte navne på italienske regioner, og det skyldes, at regionen så helt og aldeles overstråles i alles bevidsthed af regionens hovedstad: Roma.

Rom – med den lange historie før kristendommen og med den endnu længere historie som hovedsæde for kristendommen – er ikke bare religion, men arkitektur, kunst i alle former, og det har altid tiltrukket rejsende, hvad enten det har været pilgrimme eller ikke-religiøse turister. Dette kæmpeopbud af fremmede, der kommer, bliver nogle dage og tager af sted igen, er et ideelt marked for let tilgængelige vine, og indtil for ganske få år siden var en af de store fornøjelser at sidde på et romersk trattoria med en karaffel liflig hvidvin uden nogen præcis oprindelse. Nu er Rom blevet mere sofistikeret, og man lægger mærke til, om der bliver serveret en Frascati, en Est!Est!!Est!!! di Montefiascone eller en Orvieto, tre vine med en historie, der rækker flere hundrede år tilbage, og som nu i væsentlig højere grad forstår at føre sig frem på en mere elegant vis end i en karaffel. I alle tre områder gøres der meget for at komme ud af karaffel-imaget, og dette arbejde går bl.a. ud på at finde frem til de originale druesorter, der voksede på vinmarkerne før phylloxeraen. Arbejdet går langsomt, for hvem vil ødelægge den gode handel med de små forfriskende vine, der stadig er og altid vil være marked for i Rom.

Hvidvin er og bliver hovedparten af Lazios vinproduktion, og rødvinene er i bogstavelig forstand en Nebengeschäft i denne sammenhæng, især når de bliver lavet på druesorter som Sangiovese og Montepulciano, som man jo finder så mange andre steder i Italien. I disse år gøres der dog en stor indsats for at føre den lokale blå sort, Cesanese, frem som det romerske rødvinssvar på en Frascati. Men der er lang vej endnu. De mest ambitiøse forsøg, som foregår med basis i tre DOC’er direkte øst for Rom (Cesanese del Piglio, bl.a.), blev alle tre oprettet i 1973, men det er først inden for den sidste halve snes år, at udviklingsarbejdet er begyndt at bære frugt.

Men den berømte, men unavngivne munk, der i sin tid rejste ud som gastronomisk spejder for sin kardinal og skrev de berømte Est!Est!!Est!!! på muren til et osteria, hvor vinen var rigtig god, hans arbejde er endnu ikke blevet meget lettere med Lazios nuværende rødvine.