Basilicata er en af de mindre kendte regioner i Italien med sin beliggenhed, godt gemt væk, i ’svangen’ i ’Den italienske Støvle’. Landskabet er meget bjergrigt, bortset fra de kystnære områder, og regionshovedstaden, Potenza, går for at have den laveste årlige gennemsnitstemperatur af alle Italiens regionshovedsteder. Det er i disse bjerge, vi finder den vin, der har gjort Basilicata lidt kendt blandt nysgerrige vinentusiaster: Aglianico del Vulture, hvor Aglianico er navnet på den anvendte drue (som vi også kender fra Campania), og Vulture er navnet på den vulkan, som vinmarkerne ligger ved foden af.

Vulture siges at være udslukt, men Basilicata ligger i en aktiv jordskælvszone, hvor det seneste større skælv fandt sted i 1980, og som dele af regionen (og dele af Campania) stadig lider under. I 1980 talte man kun om en enkelt producent i Basilicata, Fratelli d’Angelo, som var de første til at aftappe deres egen vin på flaske, og det er denne cantina, man skal takke for, at Basilicata overhovedet har været kendt som en vinproducerende region.

I løbet af den sidste halve snes år er der heldigvis kommet en snes andre aftappere på banen, som tager favntag med Aglianico, som er lige så stivnakket, har en lige så lukket næse og mere end markant tannin, som i Campania. Det er vine, som kræver tålmodighed, men hvis man har andet at drikke, indtil en ens Aglianico del Vulture er blevet otte-ti år gammel, er der rimelige chancer for at der kommer en stor oplevelse op af glasset.

Basilicata har siden årtusindskiftet fået to nye DOC’er til at supplere Aglianico del Vulture, men det er mere de to IGT-vine, ved navn Basilicata IGT og Grottina di Roccanova man ser flasker fra. Her eksperimenteres med internationale druesorter, og visse dele af IGT’ernes områder grænser op til Puglia, så man her genfinder nogle af de sydøstitalienske druesorter, som f.eks. Primitivo. De bedste vinmarker inden for IGT’erne ligger i et varmere klima end det, man finder omkring Vulture, og vinene har en væsentlig mere imødekommende karakter.